Vil du med til Frederiks fødselsdag

DR fejrer Kronprinsens 50-års fødselsdag sidst i maj med en mega-fest i Royal Arena og billetpriser til indkøbspris.   Af Flemming Saug …


DR fejrer Kronprinsens 50-års fødselsdag sidst i maj med en mega-fest i Royal Arena og billetpriser til indkøbspris.

 

Af Flemming Saugmann
red@lokalavisen-va.dk

Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

 

Det kommer ikke til at stille af, når kronprins Frederik fylder 50 år lørdag 26. maj.
For udover den private fejring bliver han allerede dagen efter hovedperson i en landsdækkende fø´sdagsfest i Royal Arena, arrangeret og transmitteret af DR… og til billetpriser alle kan betale og hvor alle landsdele får pladser.

Da DR tilstræber, at hele landet kan være repræsenteret i Royal Arena 27. maj, er der nemlig foretaget en geografisk fordeling af billetterne, så publikum i salen så vidt muligt kommer fra flere danske landsdele. Og så gør bidrag fra en række fonde det endda muligt at holde billetpriserne i hele salen på kr. 150,- pr. person inkl. moms og gebyr.
Billetsalget er allerede startet , så hvis du vil opleve fødselsdagen live fra 1. parket, skal du først runde www.ticketmaster.dk og sikre dig en plads eller to.

»Det er vigtigt for DR, at denne fejring af Kronprinsen bliver en ægte folkefest, som befolkningen i hele landet kan tage del i. Fondenes bidrag kan være med til at realisere denne ambition. Med Kongehuset i fokus som en betydningsfuld institution i det danske samfund vil vi med denne festlige aften tegne vores fælles historie og samtidig give et blik ind i den nye tid, der kommer,« siger underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme og tilføjer, at:
»Når Danmarks kommende konge fylder et halvt århundrede, er det ikke udelukkende en mærkedag for Kronprinsen og familien – i et historisk perspektiv er det også en særlig dag for Danmark. Det er en stor national begivenhed og en god anledning til at fortælle en bred historie om dansk kultur og identitet.
I den fælles fejring af Kronprinsen ved det storstilede fødselsdagsshow »Hele Danmark fejrer Kronprinsen« skriver DR sammen med befolkningen festtalen til Kronprinsen og dykker ned i historien om den tid, som Kronprinsen er født ind i.

Højtideligt og underholdende
» Og det bliver både højtideligt og underholdende, når Kronprinsen, seerne og de omkring 14.000 publikummer indtager Royal Arena. For forude venter en særlig aften fuld af gæster, indslag og musik og blandt nogle af de musikalske kunstnere der deltager i fejringen, kan DR allerede nu afsløre, at Lukas Graham og Oh Land indtager scenen,« fortæller Jan Lagermand Lundme.

Kommentarer

1