Intet lykkes for Ajax

Pinefuld sæson for Ajax-damerne i ligaen, hvor det endnu ikke er blevet til sejr.   Af Finn Edvard. red@lokalavisen-fbl.dk.   Det …


Pinefuld sæson for Ajax-damerne i ligaen, hvor det endnu ikke er blevet til sejr.

 

Af Finn Edvard.
red@lokalavisen-fbl.dk.

 

Det var imponerende og flot, da Ajax Københavns første damesenior sidste år vandt 1. division og rykkede op i landets fineste liga. Og det er stadig vældig flot at Vesterbro-klubben er repræsenteret i landets bedste rækker, Ajax disponerer ikke over de samme økonomiske midler, som mange andre af landets bedste damehold gør.

Til gengæld må man sige, at oprykningen måske var lidt for tidlig: Hele efteråret er spillet og de første to kampe i det nye år lige så, og Ajax har vundet 0 kampe og ligger sidst med 0 point.
I år blev det først til et nederlag til Team Esbjerg på 30-27, og i lørdags tabte Ajax på hjemmebane til Silkeborg-Voel KFUM 20-24.

Ajax har flere gange spillet næsten lige op med modstanderne, men foreløbig er det altså ikke blevet til sejre. En noget usædvanlig situation må man sige.
Ajax må tage til takke med at have fået liga-erfaring, der helt sikkert kan bruges, når holdet fra næste sæson med stor sandsynlighed spiller i 1. division igen. Ganske vist har Ringkøbing bare tre point, men alligevel. Det virker efterhånden usandsynligt, at Ajax opnår mere end denne ene sæson i ligaen. I denne omgang.

Ajax spiller igen lørdag 20. januar kl. 15 hjemme i Bavnehøj-Hallen mod netop Ringkøbing.

Kommentarer

1