Nu bæres lyset frem …

22 elever fra Gasværksvejens Skole overraskede ansatte i Codanhus, onsdag morgen, med et festligt luciaoptog. Af Nanna Boye nanna@lokalavise …


22 elever fra Gasværksvejens Skole overraskede ansatte i Codanhus, onsdag morgen, med et festligt luciaoptog.

Af Nanna Boye

nanna@lokalavisen-frb.dk.

 

“Nu bæres lyset frem – stolt på din krone …”

Onsdag morgen overraskede 22 elever fra 5. klasse fra Gasværksvejens Skole med et luciaoptog i Codanhus.

Traditionen med luciaoptog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, og nabolandet er fulgt godt med.

11-årige Milda Elisa P. Adrian var luciabrud for første gang i sit liv.

Til Lokalavisen siger hun:

»Jeg er lidt nervøs, fordi jeg skal gå forrest, men vi har øvet i to dage, og jeg har sunget i kor før, så sangen kan jeg.

Det er nok mere, fordi jeg har lidt højdeskræk,« fortæller Milda i elevatoren op til 16. sal, hvor Lokalavisen har lokaler.

Fem-seks drenge er med i optoget, og 11-årige William siger: »Det er rigtig sjovt det her, men det er altså lidt nederen, at vi drenge ikke må være luciabrude. Det er vi flere der gerne ville være …«

Kommentarer

1