Frank, Finn og Freitas

Overborgmester Frank Jensen medvirker i ‘De’ Finn & Freitas’, der sendes på Kanal Hovedstaden på lørdag kl. 15. Så er rækken af borgmest …


Overborgmester Frank Jensen medvirker i ‘De’ Finn & Freitas’, der sendes på Kanal Hovedstaden på lørdag kl. 15.

Så er rækken af borgmesterbesøg i tv-programmet ‘De Finn & Freitas’ ved at være slut.

Som kronen på værket kan seerne opleve overborgmester Frank Jensen (S) på lørdag kl. 15, når programmet som sædvanligt sendes lørdag eftermiddag på Kanal Hovedstaden.

Programmet er det sidste i rækken med besøg af de københavnske borgmestre.

På tirsdag skal vi alle til valgstederne – og onsdag foreligger resultatet. Selve fordelingen af udvalgs- og borgmesterposter kan imidlertid godt trække ud, men sandsynligheden for, at Frank Jensen igen kan tage overborgmesterkontoret i besiddelse er ganske stor.

På lørdag fortæller Frank Jensen, at han i førsste omgang slet ikke var interesseret i at blive overborgmester i København, men at en endog meget kendt kvindelig partifælle samt hans egen kone fik ham overbevist. Glæd jer til en anderledes valgsnak.

Kommentarer

1