Stil spørgsmålene til tv-vælgermøde

DK4 sender Københavns største vælgermøde fredag 10. november. Lokalavisens læsere kan stille spørgsmål allerede nu.   Af Finn Edvard. f …


DK4 sender Københavns største vælgermøde fredag 10. november. Lokalavisens læsere kan stille spørgsmål allerede nu.

 

Af Finn Edvard.

finn.edvard@gmail.dk.

 

Den landsdækkende tv-kanal dk4 sender 15 timers valg tv op til efterårets kommune og regionsvalg.

Gennem fem fredage sættes fokus på landets regioner, og fem udvalgte kommuner.

Fredag 10. november gælder det Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden, og Lokalavisens læsere inviteres allerede nu til at stille spørgsmål.

Under titlen »Sæt dit X« har dk4 har valgt at dække valget tirsdag 21. november, hvor danskerne skal til stemmeurnerne og stemme både lokalt og regionalt.

 

Tæt på politikerne

Dk4 ønsker at bringe borgerne tættere på deres politikere, og sætte fokus på de beslutninger der træffes i de lokale nærdemokratier, og hvilken en effekt beslutningerne har på borgernes hverdag.

For mange danskere er regionerne en fjern størrelse, som det kan være vanskeligt at forholde sig til, hvorfor dk4 bringer regionalpolitikerne i tv studiet, og direkte spørger dem, der sidder på magten, om hvilke visioner og reelle muligheder, de har, for de næste fem års regionale politik.

 

Frank Jensen & Co.

Fredag 10. november kl. 20.00 har dk4 overborgmester Frank Jensen (S), Cecilia Lonning-Skovgaard (V), Ninna Hedeager Olsen (EL) og Fanny Broholm (Alt) i studiet.

Kl. 21.30 vil debatten blive efterfulgt af en paneldebat mellem alle opstillede partiers spidskandidater til Region Hovedstaden.

Værter er det tdl. folketingsmedlem Fatma Øktem – som gennem det seneste år har lavet en række programmer på dk4 – og journalist og forfatter Ib Søby, der gennem næsten tyve år har virket på dk4 som både sportskommentator og vært i talkshows og bogprogrammer.

Lokalavisens læsere kan allerede nu stille spørgsmål til de politikere som medvirker i dk4s valgprogram på valg@dk4.dk.

 

Fokus på valget

Dk4 er den eneste landsdækkende tv-station , der dækker kommune- og regionsvalget lokalt og regionalt.

På samme måde som landets lokale ugeaviser også er dem, der skriver langt det meste om kommunevalget.

Ikke mange dagblade skriver om de lokale kandidater. Det er en af grundene til, at mange vælgere ikke kender ret mange af kandidaterne til kommunevalget.

I København skal vælges 55 borgerrepræsentanter. Og hvis vi skal være helt ærlige, og det skal vi jo, så er der ikke mange af os, der kender navnene på disse repræsentanter.

Og langt mindre de mange kandidater.

Derfor er det vigtigt, at dk4 tager landet rundt og sender vælgermøder på tv.

På samme måde som lokalaviserne er de bedste at orientere sig i, hvis man vil vide mere om kommunevalget, f. eks. i København.

 

Til alle seere

På dk4 får man alt det, som man ellers mangler på tv – for dk4 er tv, hvor over 95 pct. af programmerne er danske. Her finder man bl. a. madprogrammer, rejseprogrammer, fiskeprogrammer og jagtprogrammer.

Det er også her, man kan se musikprogrammer med landets bedste kunstnere, og programmer om litteratur, og om at blive gammel.

Dk4 er landsdækkende og når ud til cirka 2 millioner danske husstande.

Kommentarer

1